Nye udvalgsmedlemmer til Tirsdagsdamerne

Kunne du tænke dig at være med i Tirsdagsdame-udvalget?

Tirsdagsdamerne søger efter et par damer, som kunne tænke sig at være med til at arrangere events og stå for at åbne og lukke turneringsdage i løbet af sæsonen

Du skal være frisk på tasterne, for vi bruger Golfbox til rigtig mange ting, men vi tilbyder naturligvis sidemandsoplæring og har udmærkede skriftlige vejledninger at trække på undervejs.

Vi har det rigtig hyggeligt i Tirsdagsdameudvalget, men flere af os har mere end én kasket i klubben, så det kunne være rart, hvis vi var nogle flere. Og da ingen udvalgsmedlemmer holder evigt, vil det være rigtig godt med nogle parallel-forløb for at sikre, at Tirsdagsdamerne bliver ved med at være et aktivt udvalg.

Skriv gerne til os på vores mail tirsdagsdamer@hillerodgolfudvalg.dk for at høre nærmere.