Tirsdagsdamerne

– Golf, fællesskab og godt humør

Vi er en flok golfglade kvinder i Hillerød Golfklub, der mødes om tirsdagen til golf, hyggeligt samvær og masser af godt humør.

Seneste arrangement

Sæsonafslutning 2026

En sjov dag og hyggelig aften med god mad

Læs mere her

Kommende aktiviteter

Sæson 2026 er slut og udvalget går i vinterhi, men vender tilbage først i det nye år med oplysninger om næste års program, tilmelding m.v.

Håber vi ses både i løbet af vinteren og til sæsonstart i 2027.

Følgende tiltag fortsætter i de kommende sæsoner.

Selvindtastning. Udvalget udsender før hver tirsdagsrunde et link til selvindtastning, som skal bruges til indtastning af scores umiddelbart efter runden er spillet og inden kl. 22 på spilledagen. Vejledning i hvordan det foregår, kan I se ved at trykke – her!

“Buddy”-ordning.  “Buddy”-ordningen er fortrinsvis for nye tirsdagsdamer, så alle kan komme ind i vores fællesskab og lære andre tirsdagsdamer at kende. Buddy-listen består af udvalget og andre medlemmer af tirsdagsdamerne, som gerne vil hjælpe nye medlemmer til at føle sig hjemme. Tryk her for at se listen!

Birdie-bolde. Vi fortsætter med at præmiere de dygtige eller heldige tirsdagsdamer, som får birdies i deres tirsdagsspil. Det foregår ved at du efter endt spil, går ind i proshoppen med dit scorekort, hvoraf det fremgår at du har lavet en eller måske endda flere birdies. Medarbejderen i proshoppen vil så udlevere din fortjente birdiebold.

Mail-adresse til udvalget. Adressen er tirsdagsdamer@hillerodgolfudvalg.dk, og kan benyttes til at stille spørgsmål til udvalget eller komme med gode ideer