VORES AMBITION
I eliteafdelingen arbejder vi målrettet for at udvikle spillere, der kan begå sig på højeste niveau, både sportsligt og menneskeligt. Vi tror på et stærkt fællesskab mellem junior- og eliteafdelingen, hvor talent, hårdt arbejde og sammenhold går hånd i hånd.
Vores mål er at udvikle fremtidens landsholdsspillere og professionelle golfspillere, som med stolthed repræsenterer Hillerød Golf Klub.
ET UNIKT MILJØ
Gennem samarbejdet med Hillerød Elite Idræt og Hillerød Kommune giver vi vores spillere optimale rammer for at kombinere sport og uddannelse. Det betyder blandt andet fleksible skoleforløb og stærk støtte i hverdagen, så golf og udvikling kan gå op i en højere enhed.
STÆRKE RESULTATER
Vi er stolte af vores placering i Danmarksturneringen med fire hold, herunder både dame- og ungdomshold i Elitedivisionen samt et herrehold i 1. division.
Ungdomsholdet har senest hentet DM sølv i 2025. Dameholdet sikrede sig DM sølv i 2023 og har tidligere vundet Danmarksmesterskabet. Resultaterne afspejler det stærke og målrettede arbejde i hele eliteafdelingen.