Handicap system (hcp)
Handicapsystemet er genialt. Det er årsagen til, at alle golfspillere kan spille med og mod hinanden. Først når du har fået adgang til stor bane, kan du opnå et handicap. Du får et DGU-kort, som altid skal medbringes, når du spiller på fremmed bane.
HGK’s højeste handicap er 72 (antal slag ses på konverteringstabellerne i porten og ved touch-skærmen ved kontoret).
Når man opnår handicap, kan man altid se sit handicap i golfbox. Du kan enten bruge klubbens touch-skærme eller din egen computer. Scorekort lægges i scorekortkassen ved siden af touch-skærmene eller registreres i golfbox af dig selv.
Du skal huske, at du selv har ansvaret for, at dit handicap er korrekt. Du kan frit vælge, hvilket teested du spiller fra – du skal bare huske at se på konverteringstabellerne, hvor mange slag du har, inden du spiller.
Her er et eksempel:
En dreng, der spiller gul bane ud fra handicap 72, får således 77 slag + 70 (banens par) = 147 slag til rådighed. Spiller han rød bane får han 69 + 70 = 139 slag.
En pige, der spiller rød bane får 75 + 70 = 145 slag; og hvis hun spiller gul bane, får hun 84 + 70 = 154 slag!











